Senest opdateret den 29. september 2025
Senest opdateret den 29. september 2025
Dette er vilkårene i en kontrakt indgået mellem dig og PayPal (Europe) S.à r.l et Cie, S.C.A., 22-24 Boulevard Royal, L-2449 Luxembourg (i aftalen kaldet "PayPal", "vi" eller "os”).
Disse vilkår gælder for din brug af vores ABM-funktionalitet.
Til orientering:
Brugeraftalen for det land, hvor du er registreret hos PayPal som værende bosat, er en del af disse vilkår. Begreber, der ikke er defineret i disse vilkår, er defineret i brugeraftalen. Disse vilkår og brugeraftalen skal så vidt muligt tolkes som en sammenhængende helhed. I tilfælde, hvor der opstår en fortolkningskonflikt, vil disse vilkår tilsidesætte brugeraftalen, for så vidt angår konfliktens omfang.
Definitionen af vores tjenester i brugeraftalen skal, når den læses sammen med disse vilkår, inkludere vores ABM-funktionalitet.
Du accepterer disse vilkår ved at integrere vores ABM-funktionalitet på din side/platform til onlinebetaling eller ved at sende en faktura som betalingsanmodning.
Hvis du udfører integration af vores ABM-funktionalitet for en konto, der tilhører en anden person eller juridisk enhed:
I forbindelse med din brug af ABM-funktionaliteten vil du blive opkrævet de gebyrer, der er beskrevet på PayPals side med forhandlergebyrer og indarbejdet heri. Hvis det er muligt i dit område, kan der som beskrevet i Bilag 2 blive opkrævet et separat betalingsgebyr samt et gebyr for internationale betalinger i forbindelse med din brug af ABM-funktionaliteten.
Når du integrerer vores ABM-funktionalitet på din side til onlinebetaling eller sender en faktura som en betalingsanmodning, kan vi give enhver kunde mulighed for at benytte en alternativ betalingsmetode til at betale dig (men vi vil ikke være forpligtet til dette).
Bilag 1 og Bilag 2 i disse vilkår angiver hver af de alternative betalingsmetoder, som vi til enhver tid kan stille til rådighed for dine kunder, samt yderligere bestemmelser vedrørende din modtagelse af betalinger fra kunder, som benytter en bestemt alternativ betalingsmetode. Du skal til enhver tid overholde disse bestemmelser.
Fordi den betalende part ikke benytter en PayPal-konto til at foretage en ABM-betaling, kan du ikke bruge PayPal til proaktivt at tilbagebetale ABM-betalinger, medmindre andet er angivet i Bilag 1 eller Bilag 2 i disse vilkår.
Du kan ikke modtage ABM-betalinger i andre valutaer end dem, der er angivet for den pågældende alternative betalingsmetode i Bilag 1 eller Bilag 2 i disse vilkår.
Du kan kun bruge vores ABM-funktionalitet med en erhvervskonto og ikke en privatkonto, medmindre du bruger din privatkonto til at sende en faktura eller betalingsanmodning i forbindelse med salg af varer og tjenester.
Vi kan behandle de ABM-udbydere og de betalingsbehandlere, som hjælper os med at gøre det muligt for dig at modtage ABM-betalinger, på samme måde, som vi behandler vores erhvervende banker/kortbetalingsbehandlere og/eller andre betalingsbehandlere i henhold til brugeraftalen.
Der vil forelægge en risiko for, at ABM-betalinger kan blive tilbageført af ABM-udbyderen, medmindre andet er angivet i Bilag 1 eller Bilag 2. Du vil have de samme forpligtelser og det samme ansvar over for os i forbindelse med sådanne tilbageførsler, som du i henhold til brugeraftalen har i forbindelse med andre tilbageførsler (f.eks. i tilfælde af manglende penge). ABM-udbyderen kan påvirke tilbageførslen af en ABM-betaling på samme måde, som den betalende parts bank og/eller kortselskab kan påvirke en tilbageførsel. Sælgerbeskyttelse gælder ikke for ABM-betalinger.
Efter disse vilkår er ophørt med at have virkning, vil du fortsat være ansvarlig over for os i henhold til disse vilkår i forbindelse med tilbageførsler af ABM-betalinger foretaget af ABM-udbyderen samt alle dine udestående forpligtelser, som måtte opstå som følge af din brug af ABM-funktionaliteten forud for, at disse vilkår ophører med at have virkning.
Vi kan til enhver tid slette alternative betalingsmetoder/ABM-udbydere fra eller tilføje sådanne til den liste, som forefindes i Bilag 1 eller Bilag 2 i disse vilkår.
Vi kan med 60 dages forudgående varsel til dig til enhver tid revidere de gebyrer, der er relateret til ABM-funktionaliteten, som er beskrevet i Bilag 2.
Vi forbeholder os retten til at ændre, slette eller føje nye oplysninger til disse vilkår i overensstemmelse med de bestemmelser for ændringer, der er angivet i brugeraftalen. Hvis der er en ændring, du ikke kan acceptere, kan du trække din accept af disse vilkår tilbage.
Du kan til enhver tid trække din accept af disse vilkår tilbage ved at fjerne vores ABM-funktionalitet fra din side til onlinebetaling og følge andre integrationsrelaterede trin, som PayPal til enhver tid kan stille til rådighed for dig, eller, hvis det er relevant, ved at ophøre med at bruge det faktureringsprodukt, som PayPal stiller til rådighed for dig. Dette vil bevirke, at du stopper med give dine kunder mulighed for at bruge en alternativ betalingsmetode til at betale, men din konto vil forblive åben, og brugeraftalen vil fortsat være gældende.
Vi kan til enhver tid og af enhver årsag med rimeligt forudgående varsel (i tilfælde, hvor dette er muligt) annullere, suspendere eller bringe vores levering af tjenesten til ophør i det omfang, at denne levering er relateret til vores ABM-funktionalitet og/eller andre alternative betalingsmetoder, uden noget ansvar over for dig.
Disse vilkår vil fortsat være gældende efter enhver form for afbrydelse, tilbagetrækning af accept og ophør i det omfang og i så lang tid, at dette er nødvendigt for, at vi kan: (i) behandle sager, der måtte opstå som følge af din brug af APM-funktionaliteten forud for afbrydelsen, tilbagetrækningen af din accept eller ophøret; og/eller (ii) overholde gældende lovgivning og forordninger.
Alternative betalingsmetoder | ||||
Alipay | ||||
Betalingstype |
Digital tegnebog Alipay er en digital tegnebog, som kan bruges af alle kunder, der er registreret som medlemmer hos Alipay. | |||
Risiko for tilbageførsel |
Nej | |||
Risiko for tilbageførsel/manglende penge | Nej | |||
Betalingsgaranti |
Nej | |||
Mulighed for tilbagebetaling |
Ja | |||
Mindstebeløb pr. transaktion |
Ikke relevant | |||
Maksimumbeløb pr. transaktion |
50.000 RMB pr. dag | |||
Specifikke forbudte varer og tjenester |
Se de supplerende vilkår | |||
Supplerende vilkår |
Du skal sikre dig, at Alipay-tjenesterne ikke vil blive brugt i relation til:
| |||
Apple Pay Web | ||||
Betalingstype |
Apple Pay Web | |||
Risiko for tilbageførsel |
Ja | |||
Risiko for tilbageførsel/manglende penge | Nej | |||
Betalingsgaranti |
I henhold til kortnetværkets regler | |||
Mulighed for tilbagebetaling |
Ja | |||
Mindstebeløb pr. transaktion |
Ikke relevant | |||
Maksimumbeløb pr. transaktion |
Ikke relevant | |||
Specifikke forbudte varer og tjenester |
Du kan se de gældende vilkår og betingelser for webforhandlere, der benytter Apple Pay-platformen, på https://developer.apple.com/terms/apple-pay-web/ for information om specifikke forbudte varer og tjenester. | |||
Supplerende vilkår |
Du kan se yderligere gældende vilkår for webforhandleres modtagelse af betalinger foretaget med Apple Pay på https://developer.apple.com/terms/apple-pay-web/. | |||
Bancontact | ||||
Betalingstype |
Betalingskort Bancontact er en kortbetalingsmetode, i forbindelse med hvilken et betalingskort udstedes af et autoriseret kreditinstitut for at gøre det muligt for kunder at betale for varer og tjenester direkte fra deres bankkonti. | |||
Risiko for tilbageførsel |
Nej | |||
Risiko for tilbageførsel/manglende penge | Nej | |||
Betalingsgaranti |
Nej | |||
Mulighed for tilbagebetaling |
Ja | |||
Mindstebeløb pr. transaktion |
1,00 EUR pr. transaktion | |||
Maksimumbeløb pr. transaktion |
Ikke relevant | |||
Specifikke forbudte varer og tjenester |
Ingen andre varer og tjenester end de forbudte varer og tjenester, der er beskrevet i brugeraftalen | |||
Supplerende vilkår |
Ikke relevant | |||
Bancomat Pay | ||||
Betalingstype |
Bankoverførsel i realtid | |||
Risiko for tilbageførsel |
Ja | |||
Risiko for tilbageførsel/manglende penge | Nej | |||
Betalingsgaranti |
Nej | |||
Mulighed for tilbagebetaling |
Ja | |||
Mindstebeløb pr. transaktion |
1,00 EUR pr. transaktion | |||
Maksimumbeløb pr. transaktion |
Intet loft, afhængigt af den udstedende banks aftale med kunden om det maksimale beløbsloft | |||
Specifikke forbudte varer og tjenester |
Ingen andre varer og tjenester end de forbudte varer og tjenester, der er beskrevet i brugeraftalen | |||
Supplerende vilkår |
i) den nøjagtige beskrivelse af den tjeneste eller de varer, der er købt ii) oplysninger om det samlede betalingsbeløb iii) en kvittering (på papir eller elektronisk) med oplysninger om betalingen. | |||
BLIK | ||||
Betalingstype |
Bankoverførsel i realtid BLIK er en betalingsmetode til betaling via bankoverførsel. Modtagere kan få en realtidsbekræftelse af en transaktion. | |||
Risiko for tilbageførsel |
Nej | |||
Risiko for tilbageførsel/manglende penge | Nej | |||
Betalingsgaranti |
Nej | |||
Mulighed for tilbagebetaling |
Ja | |||
Mindstebeløb pr. transaktion |
0,01 PLN pr. transaktion | |||
Maksimumbeløb pr. transaktion |
10.000,00 PLN pr. transaktion | |||
Specifikke forbudte varer og tjenester |
Ingen andre varer og tjenester end de forbudte varer og tjenester, der er beskrevet i brugeraftalen | |||
Supplerende vilkår |
På dit websted eller din enhed, alt efter hvad der er relevant, skal du tydeligt vise BLIK-navnet eller BLIK-varemærkerne på en måde, der er i overensstemmelse med BLIK Brand Book. | |||
EPS | ||||
Betalingstype |
Bankoverførsel i realtid EPS er en betalingsmetode til betaling via bankoverførsel. Modtagere kan få en realtidsbekræftelse af en transaktion. EPS leveres af EPS-deltagende banker. | |||
Risiko for tilbageførsel |
Nej | |||
Risiko for tilbageførsel/manglende penge | Nej | |||
Betalingsgaranti |
Ja – betalingsgaranti betyder, at beløbet for enhver transaktion, som markeres som værende gennemført eller fuldført (alt efter hvad der er relevant), vil blive udbetalt til din konto uden mulighed for tilbageførsel, forudsat at dette er tilladt i henhold til disse vilkår og brugeraftalen, og forudsat at du overholder disse. | |||
Mulighed for tilbagebetaling |
Ja | |||
Mindstebeløb pr. transaktion |
1,00 EUR pr. transaktion | |||
Maksimumbeløb pr. transaktion |
Ikke relevant | |||
Specifikke forbudte varer og tjenester |
Ingen andre varer og tjenester end de forbudte varer og tjenester, der er beskrevet i brugeraftalen | |||
Supplerende vilkår |
Du skal uden forsinkelse indberette eventuelle hændelser, der kræver afhængighed af EPS-betalingsgarantien, til PayPal. | |||
Bankoverførsel via finsk netbank (Verkkopankki) | ||||
Betalingstype |
Bankoverførsel i realtid Bankoverførsel via finsk netbank er en betalingsmetode til betaling via bankoverførsel. Modtagere kan få en realtidsbekræftelse af en transaktion. | |||
Risiko for tilbageførsel |
Nej | |||
Risiko for tilbageførsel/manglende penge | Nej | |||
Betalingsgaranti |
Nej | |||
Mulighed for tilbagebetaling |
Ja | |||
Mindstebeløb pr. transaktion |
0,65 EUR pr. transaktion | |||
Maksimumbeløb pr. transaktion |
20.000,00 EUR pr. transaktion | |||
Specifikke forbudte varer og tjenester |
I tillæg til de forbudte varer og tjenester, der er anført i aftalen, herunder ulovligt spil, prostitution, forfalskede varer, piratkopierede varer, ulovligt salg eller distribution af tobaksvarer eller pornografi eller skildring af ekstremt voldelige handlinger, tillader Nordea Bank ikke optankning af digitale tegnebøger eller forudbetalte produkter. | |||
Supplerende vilkår |
1. Du skal indsende alle nødvendige data i overensstemmelse med specifikationerne fra PayPal. Undladelse af at følge specifikationerne for levering af data kan medføre en udsættelse, suspendering eller annullering af behandlingen af relaterede salg. 2. Du skal kompensere PayPal for rimelige udgifter, som PayPal måtte pådrage sig som følge af en tvist, der opstår i forbindelse med en transaktion, såfremt PayPal aktivt involveres i mæglingen eller andre lignende typer forhandlinger mellem en kunde og dig. 3. Den maksimale grænse for erstatningsansvaret er det fakturerede beløb for det salg, som skadeserstatningen direkte vedrører (dvs. det salg af varer eller tjenester, som er foretaget af dig til kunden), eller 1.000,00 EUR, afhængigt af hvilket beløb der er det laveste. Det samlede ansvar må dog ikke overstige 5.000,00 EUR. Disse begrænsninger gælder ikke, hvis skaden er forvoldt ved forsætlig handling eller som følge af grov uagtsomhed. | |||
Google Pay | ||||
Betalingstype |
Google Pay Wallet | |||
Risiko for tilbageførsel |
Ja | |||
Risiko for tilbageførsel/manglende penge | Nej | |||
Betalingsgaranti |
I henhold til kortnetværkets regler | |||
Mulighed for tilbagebetaling |
Ja | |||
Mindstebeløb pr. transaktion |
Ikke relevant | |||
Maksimumbeløb pr. transaktion |
Ikke relevant | |||
Specifikke forbudte varer og tjenester |
Du kan se servicevilkårene for Google Pay API på https://payments.developers.google.com/terms/sellertos og servicevilkårene for Google API på https://developers.google.com/terms/ for information om specifikke forbudte varer og tjenester. | |||
Supplerende vilkår |
Du kan se yderligere gældende vilkår for modtagelse af betalinger med Google Pay på https://payments.developers.google.com/terms/sellertos og https://developers.google.com/terms/. | |||
GrabPay | ||||
Betalingstype |
Digital tegnebog | |||
Risiko for tilbageførsel |
Nej | |||
Risiko for tilbageførsel/manglende penge | Nej | |||
Betalingsgaranti |
Ja – betalingsgaranti betyder, at beløbet for enhver transaktion, som markeres som værende gennemført eller fuldført (alt efter hvad der er relevant), vil blive udbetalt til din konto uden mulighed for tilbageførsel, forudsat at dette er tilladt i henhold til disse vilkår og brugeraftalen, og forudsat at du overholder disse. | |||
Mulighed for tilbagebetaling |
Ja | |||
Mindstebeløb pr. transaktion |
0,01 SGD | |||
Maksimumbeløb pr. transaktion |
5.000,00 SGD | |||
Specifikke forbudte varer og tjenester |
I tillæg til de forbudte varer eller tjenester, der er beskrevet i brugeraftalen, skal du være opmærksom på de supplerende vilkår nedenfor. | |||
Supplerende vilkår |
a) Medier rettet mod voksne, der skildrer eller er relateret til ulovlig aktivitet som f.eks. børneporno, voldtægt, incest osv.; seksuelt materiale eller seksuelle ydelser; varer eller tjenester, der fremmer had, vold, forvoldelse af overlast eller intolerance af enhver art; b) Flyselskaber af enhver art, herunder, men ikke begrænset til, almindelige kommercielle flyselskaber, lavprisselskaber, charter- og rejseselskaber, private jetfly og helikopter-taxaer; uautoriserede rejsebureauer; hoteller og overnatningssteder af enhver art (såsom vandrehjem, lejligheder, lejlighedshoteller, moteller, resorts, villaer); deling af ejendomme, timeshare-ejendomme, husbytte, fremleje, bed & breakfast og lignende virksomheder; eventarrangører, salg/videresalg af billetter, eventplanlægning og relaterede tjenester; c) Alkoholiske produkter og drikkevarer; tobaksvarer, cigaretter, cigarer, e-cigaretter og relaterede produkter (f.eks. reservedele og genopladning); smykker, perler, ædelsten, sten og ædelmetaller; bilsalg (nye og brugte motorkøretøjer af enhver art); olie og gas, råolie og afledte produkter; forudbetalte telefonkort, telefontjenester og mobiltelefoner; spabade samt afslapnings- og massagetjenester; d) Brandede, varemærkebeskyttede eller ophavsretsbeskyttede varer af enhver art, medmindre forhandleren er indehaver af de immaterielle rettigheder/ophavsretten eller licensindehaver, omgåelsestjenester, enheder eller software, der bruges til at omgå loven eller fjerne ophavsretsbeskyttelse; varer, der krænker eller overtræder enhver form for ophavsret, varemærke, ret til omtale eller beskyttelse af persondata eller enhver anden form for ejendomsret i henhold til lovgivningen i Singapore eller enhver anden jurisdiktion; tjenester til hjælp med essays eller opgaver samt tjenester til lektiehjælp; e) Teknisk IT-support og IT-helpdesks; fildeling og relaterede tjenester, salg af aktiviteter på sociale medier, kliktjenester, herunder, men ikke begrænset til, salg af Facebook-likes, Twitter-følgere, YouTube-visninger, abonnementer, medlemskaber, gratis prøveperioder og lignende forretningsmodeller, hvor et køb er betinget af et abonnement; F) Vildledende forretningspraksis som f.eks. investeringssvindel/pyramidespil, multi-level marketing, garanterede resultater, investerings- eller handelskurser og -tjenester; tilbud om eller modtagelse af betalinger med henblik på bestikkelse eller korruption; varer, der tilskynder til, promoverer, faciliterer eller instruerer andre i at deltage i ulovlig aktivitet; stjålne varer, herunder ulovligt erhvervede eller kopierede digitale og virtuelle varer; salg af varer eller tjenester, der er identificeret af Singapores offentlige myndigheder som havende en høj sandsynlighed for at være svigagtige eller blive handlet af kunderne i strid med Singapores lovgivning; forhold relateret til tredjeparters personlige oplysninger, der er i strid med Singapores lovgivning; tjenester uden merværdi af nogen art, herunder, men ikke begrænset til, videresalg af statsobligationer uden autorisation eller merværdi; tjenester, der er urimelige, vildledende eller tilbydes med negative intentioner over for forbrugerne; g) Finansielle tjenesteydelser af enhver art, f.eks. udlån, mikrolån, investeringsordninger, betingede kontrakter, inkassobureauer, kautionstjenester, inkassofirmaer, kreditsammenlægning, konsolideringstjenester, kortbeskyttelse og lignende tjenester; crowd sourcing- og crowd funding-virksomheder, låneklubber, der tilbyder aktier eller præmier af enhver art; kryptovaluta, Bitcoin, onlinevaluta, spillemønter, onlineguld og lignende virtuelle aktiver; visse former for kreditsanering, tjenester til gældsafvikling, kreditbetalinger eller forsikringsaktiviteter; pengeformidlingsvirksomheder, der tilbyder tjenester og produkter såsom tilbagebetaling, overførsel, postanvisninger, forudbetalte gavekort, faciliteter til værdiopbevaring, kvasi-penge, valutaveksling og lignende (ud over de internationale tilbagebetalingstjenester, der er beskrevet i servicevilkårene for GrabPay); salg af rejsechecks eller postanvisninger; juridisk og skattemæssig rådgivning, konkurshjælp og lignende tjenester; h) Udenlandske offentlige institutioner, herunder, men ikke begrænset til, ambassader og konsulater; varer udbudt af det offentlige, retshåndhævende myndigheder og militæret, herunder, men ikke begrænset til, uniformer, skilte og ordner, medmindre disse er historiske og/eller tydeligvis ikke er ægte eller officielle (f.eks. legetøj); i) Hasardspil, væddemål og/eller enhver anden aktivitet med et adgangsgebyr og en præmie, herunder, men ikke begrænset til, kasinospil, sportsvæddemål, heste- eller hundevæddeløb, fantasisport, lotterisedler, andre foretagender, der muliggør hasardspil, færdighedsspil (uanset om disse er juridisk defineret som hasardspil eller ej) og lotterier; j) Varer eller tjenester, der er underlagt FN's Sikkerhedsråds sanktioner; menneskedele af enhver art, herunder, men ikke begrænset til, organer, kropsdele, menneskelige rester, kropsvæsker, stamceller, fostre; k) Sundhedstjenester, lægemidler, tilskud, ernæringsprodukter af enhver art, medicinsk udstyr af enhver art; narkotika, steroider, visse former for kontrollerede stoffer eller andre produkter, der udgør en risiko for forbrugernes sikkerhed; illegale stoffer, tobak eller helseprodukter; stoffer, der er beregnet til at efterligne virkningerne af disse; relateret tilbehør og produkter, der bruges til at fremstille eller indtage dem, f.eks. bonger, vandpiber og lignende udstyr; privat lægepraksis og e-lægetjenester; l) Politiske, religiøse, spirituelle, velgørende og almennyttige organisationer af enhver art; spåkoner eller -mænd, astrologi, kortlæsning, tarot, hypnose; og lignende tjenester; m) Salg af dyr eller kæledyr af enhver art; produkter, der stammer fra handel med vilde dyr, ulovlig jagt og krybskytteri relateret til udryddelsestruede arter, såsom produkter fra havpattedyr, hajfinner, næsehornshorn, elfenben, moskus fra hjorte, bjørnegalde, tigerpenis og lignende; n) Våben af enhver art, herunder skydevåben, ammunition, knive, nunchakuer og relaterede produkter, dele eller tilbehør dertil; våben eller knive, der er reguleret i henhold til Singapores lovgivning; legetøj, gaver og kopier af enhver art, der har tæt lighed med sådanne varer; brandbare, eksplosive, pyrotekniske, giftige og farlige materialer, herunder, men ikke begrænset til, fyrværkeri, sprængstoffer, radioaktive materialer og stoffer samt krudt. | |||
iDEAL | ||||
Betalingstype |
Bankoverførsel i realtid iDEAL er en betalingsmetode til betaling via bankoverførsel. Modtagere kan få en realtidsbekræftelse af transaktionen. iDEAL er begrænset til kunder, som har en netbankskonto, der er kompatibel med iDEAL, og som er oprettet hos et autoriseret kreditinstitut i Holland. | |||
Risiko for tilbageførsel |
Nej | |||
Risiko for tilbageførsel/manglende penge | Nej | |||
Betalingsgaranti |
Ja – betalingsgaranti betyder, at enhver transaktion, der markeres som værende gennemført eller fuldført (alt efter hvad der er relevant), vil blive udbetalt til din konto uden mulighed for tilbageførsel, forudsat at dette er tilladt i henhold til disse vilkår og brugeraftalen, og forudsat at du overholder disse. | |||
Mulighed for tilbagebetaling |
Ja | |||
Mindstebeløb pr. transaktion |
Ikke relevant | |||
Maksimumbeløb pr. transaktion |
Ikke relevant | |||
Specifikke forbudte varer og tjenester |
Ingen andre varer og tjenester end de forbudte varer og tjenester, der er beskrevet i brugeraftalen | |||
Supplerende vilkår |
a) Navn og e-mailadresse; b) Det relevante kontonummer samt det navn, som er registreret for det bankkontonummer, som anvendes til at foretage køb via betalingsmetoden iDEAL; c) Yderligere oplysninger til bekræftelse i trin 2 og overvågning af transaktioner, f.eks.: i. IP-adresse ii. Browserfingeraftryk iii. Mobilnummer | |||
MB Way | ||||
Betalingstype |
Digital tegnebog MB Way er en betalingsmetode, der er begrænset til kunder i Portugal. MB Way stilles til rådighed via tilknytning af et kort med et eller flere aliasser (mobiltelefonnummer, e-mailadresse eller andre, som PayPal måtte betragte som passende). | |||
Risiko for tilbageførsel |
Nej | |||
Risiko for tilbageførsel/manglende penge | Nej | |||
Betalingsgaranti |
Nej | |||
Mulighed for tilbagebetaling |
Ja | |||
Mindstebeløb pr. transaktion |
Ikke relevant | |||
Maksimumbeløb pr. transaktion |
Afhænger af banken og brugerens loft | |||
Specifikke forbudte varer og tjenester |
Ingen andre varer og tjenester end de forbudte varer og tjenester, der er beskrevet i brugeraftalen | |||
Supplerende vilkår |
Ikke relevant | |||
Multibanco | ||||
Betalingstype |
Bankoverførsel i realtid Multibanco er en betalingsmetode, der er begrænset til kunder i Portugal, hvor der tilbydes to alternativer til betalinger: Det første alternativ er bankoverførsel via kundens netbankportal, og det andet er kontantbetaling via pengeautomater i forskellige portugisiske bankfilialer. | |||
Risiko for tilbageførsel |
Nej | |||
Risiko for tilbageførsel/manglende penge | Nej | |||
Betalingsgaranti |
Nej | |||
Mulighed for tilbagebetaling |
Ikke relevant | |||
Mindstebeløb pr. transaktion |
Ikke relevant | |||
Maksimumbeløb pr. transaktion |
99.999,99 EUR pr. transaktion | |||
Specifikke forbudte varer og tjenester |
Ingen andre varer og tjenester end de forbudte varer og tjenester, der er beskrevet i brugeraftalen | |||
Supplerende vilkår |
Ikke relevant | |||
MyBank | ||||
Betalingstype |
Bankoverførsel i realtid MyBank er en betalingsmetode til betaling via bankoverførsel. Modtagere kan få en realtidsbekræftelse af en transaktion. | |||
Risiko for tilbageførsel |
Nej | |||
Risiko for tilbageførsel/manglende penge | Ja | |||
Betalingsgaranti |
Nej | |||
Mulighed for tilbagebetaling |
Ja | |||
Mindstebeløb pr. transaktion |
Ikke relevant | |||
Maksimumbeløb pr. transaktion |
Ikke relevant | |||
Specifikke forbudte varer og tjenester |
For at undgå enhver tvivl, og i tillæg til de forbudte varer eller tjenester, der er beskrevet i brugeraftalen, specificeres det, at følgende også er omfattet af forbud: aktiviteter, der kan være strafbare, såsom aktiviteter, der bringer mindreårige i fare, pædofili, pornografi, rettighedskrænkelse i forbindelse med værker, der er beskyttet af ophavsret og betalingsmetoder, overtrædelse af regler om beskyttelse af personlige oplysninger via systemautomatiseret databehandling, hvidvaskning af penge, overtrædelse af regler vedrørende hasardspil og væddemål, hestevæddeløb, lotterier og bestemmelser vedrørende betingelser for udøvelse af regulerede erhverv. | |||
Supplerende vilkår |
Du har ikke tilladelse til at bruge MyBanks logo og øvrige intellektuelle ejendom ud over det, der er tilladt i relation til disse alternative betalingsmetodetjenester. Ved yderligere brug skal du overholde MyBanks vejledning til virksomheder, der findes på følgende websted https://www.mybank.eu/mybank/mybank-style-guidelines-for-merchant-websites/. Hvis du forsøger at bruge MyBank-logoet på en uautoriseret måde eller på en måde, der er imod hensigten, ikke er tilladt eller i betydelig grad er i modstrid med disse krav, forbeholder vi os retten til at bringe din brug af vores tjenester til ophør. | |||
PayU | ||||
Betalingstype |
Bankoverførsel i realtid PayU er en betalingsmetode til betaling via bankoverførsel. Modtagere kan få en realtidsbekræftelse af en transaktion. | |||
Risiko for tilbageførsel |
Nej | |||
Risiko for tilbageførsel/manglende penge | Nej | |||
Betalingsgaranti |
Nej | |||
Mulighed for tilbagebetaling |
Ja | |||
Mindstebeløb pr. transaktion |
0,01 PLN pr. betaling, 0,01 CZK pr. betaling | |||
Maksimumbeløb pr. transaktion |
Ikke relevant | |||
Specifikke forbudte varer og tjenester |
I tillæg til de forbudte varer og tjenester, der er angivet i aftalen: receptpligtig medicin, farmaceutiske produkter og kosttilskud, som det ikke er lovligt at sælge; narkotika, rusmidler, herunder designerstoffer, samt udstyr og teknologi, der bruges til dyrkning af, produktion af samt handel osv. med narkotika og rusmidler; hasardspil uden juridisk bemyndigelse; våben, ammunition og relaterede gasdrevne produkter; onlinetjenester med pornografisk indhold, f.eks. chatrum, videokameraer, VOD-film, finansielle produkter og tjenester, hvis de tilbydes som en del af en aktivitet, der ikke er under opsyn af kompetente finanstilsynsmyndigheder; malware, f.eks. rogueware, vira osv.; politiske partier og relaterede websteder, som bruges til at støtte dem eller indsamle penge til politiske aktiviteter; crowdfunding, forhandlere, som accepterer betalinger på vegne af mange modtagere uden juridisk godkendelse, eller som ikke opfylder kravene fra betalingskortorganisationer eller bemyndigede organisationer. | |||
Supplerende vilkår |
1. Du skal sikre dig, at kunden på en tydeligt genkendelig og lettilgængelig måde informeres om, at transaktioner, der foretages via betalingsmetoden PayU, er uigenkaldelige. 2. PayPal og PayU er ikke ansvarlige for eventuelle yderligere gebyrer på grund af ukorrekte bankkontooplysninger, hvis du ikke har sikret dig, at der kun er indsendt korrekte bankkontooplysninger. 3. Forhandlere, der benytter PayU-betalingsmetoden, er ansvarlige for alle uautoriserede eller svigagtige transaktioner, som foretages med denne betalingsmetode. 4. Du skal sørge for følgende: a) at kundens identifikations- og/eller godkendelsesdata, der kan bruges til at afgive bestillinger, ikke lagres elektronisk eller skrives ned på anden måde; b) at det under indlæsningen af kundens identifikations- og/eller godkendelsesdata, der kan bruges til at afgive ordrer, forhindres, at tredjeparter kan indhente sådanne oplysninger. Videregivelse af kundeidentifikations- og/eller godkendelsesdata til tredjeparter er strengt forbudt. | |||
Przelewy24 (P24) | ||||
Betalingstype |
Bankoverførsel i realtid Przelewy24 er en betalingsmetode til betaling via bankoverførsel. Modtagere kan få en realtidsbekræftelse af en transaktion. | |||
Risiko for tilbageførsel |
Nej | |||
Risiko for tilbageførsel/manglende penge | Nej | |||
Betalingsgaranti |
Nej | |||
Mulighed for tilbagebetaling |
Ja | |||
Mindstebeløb pr. transaktion |
0,05 PLN pr. transaktion | |||
Maksimumbeløb pr. transaktion |
Ikke relevant | |||
Specifikke forbudte varer og tjenester |
Ingen andre varer og tjenester end de forbudte varer og tjenester, der er beskrevet i brugeraftalen | |||
Supplerende vilkår |
Hver transaktion er tilknyttet et entydigt transaktionsnummer og andre oplysninger ("betalingsoplysninger") for at muliggøre forespørgsler eller potentielle klager. Du skal gemme betalingsoplysningerne på en sikker måde. Eventuelle klager vedrørende fejlagtigt gennemførte transaktioner skal indsendes direkte til PayPal, som derefter vil videresende sagen til Pzrelewy24-betalingsordningen til nærmere undersøgelse. I forbindelse med sådanne klager skal du angive følgende oplysninger: a) E-mailadresse; b) Transaktionsnummer; c) Transaktionsbeløb; d) Det fulde navn på indehaveren af den bankkonto, hvorfra transaktionsbeløbet skulle overføres; d) Navnet på den bank, hos hvilken den konto, som transaktionsbeløbet skulle overføres til, eller som transaktionsbeløbet blev overført til, alt efter hvad der er relevant, er oprettet; f) Transaktionsdatoen; og g) I tilfælde af betaling fra et kort: navnet på kortet; h) I tilfælde af sms-betaling: kundens mobiltelefonnummer. Uagtet ovenstående kan en eventuel klage vedrørende transaktioner foretaget 90 dage eller derover forud for en sådan klage blive afvist af Przelewy24-betalingsordningen. | |||
Safetypay | ||||
Betalingstype |
Bankoverførsel i realtid Safetypay er en betalingsmetode til betaling via bankoverførsel. Modtagere kan få en realtidsbekræftelse af en transaktion. | |||
Risiko for tilbageførsel |
Nej | |||
Risiko for tilbageførsel/manglende penge | Nej | |||
Betalingsgaranti |
Ja | |||
Mulighed for tilbagebetaling |
Ja | |||
Mindstebeløb pr. transaktion |
Ikke relevant | |||
Maksimumbeløb pr. transaktion |
15.000,00 EUR | |||
Specifikke forbudte varer og tjenester |
I tillæg til de forbudte varer eller tjenester, der er nævnt ovenfor, må du ikke bruge Safetypay til at tage imod betaling for, foretage betaling til eller, enten direkte eller indirekte, muliggøre: piratkopiering af film eller musik; forfalskede varer; forbudte varer; illegale stoffer og remedier til stofindtagelse; stødende materiale, racemæssigt eller kulturelt ufølsomt materiale; indhold, materiale og/eller tjenester, der er rettet mod voksne, herunder, men ikke begrænset til, bøger og videoer, der er uegnede for børn, telefonsamtaler, der er uegnede for børn, websteder, der er uegnede for børn, escorttjenester, datingtjenester (seksuelt orienterede), internationale ægteskabsbureauer, diverse typer underholdning, der er uegnet for børn; kontanter; skadeserstatning, tab, sanktioner eller bøder af enhver art; omkostninger eller gebyrer, der overstiger den normale pris for forhandleres varer eller tjenester (gældende afgifter), eller gebyrer, som kunder ikke specifikt har godkendt; forfaldne beløb eller beløb, der dækker tilbageførte checks eller spærrede checks; salg foretaget af tredjeparter; beløb, der ikke repræsenterer salg i god tro af varer og tjenester fra en forhandlers virksomhed (f.eks. køb foretaget af forhandlerens ejere (eller deres familiemedlemmer) eller medarbejdere); ulovlig erhvervsbetaling; hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. | |||
Supplerende vilkår |
Ikke relevant | |||
Satispay | ||||
Betalingstype |
Digital tegnebog Satispay tilbyder en platform til mobilbetaling via en tilknyttet bankkonto. | |||
Risiko for tilbageførsel |
Nej | |||
Risiko for tilbageførsel/manglende penge | Nej | |||
Betalingsgaranti |
Ja | |||
Mulighed for tilbagebetaling |
Ja | |||
Mindstebeløb pr. transaktion |
0,01 EUR | |||
Maksimumbeløb pr. transaktion |
Ikke relevant | |||
Specifikke forbudte varer og tjenester |
I tillæg til de forbudte varer og tjenester, der er nævnt ovenfor, må du ikke bruge Satispay til at tage imod betaling for, foretage betaling til eller, enten direkte eller indirekte, muliggøre: a) Telekommunikationstjenester, herunder tjenester til foretagelse af lokale opkald og fjernopkald, opkald via betalingskort og opkald via telefoner samt afsendelse af faxer med læsning af magnetstriber; b) Postanvisninger – bankoverførsler; c) Pantelånere: d) Udgående telemarketing; e) Indgående telemarketing; f) Billetbureauer (der foretager markedsføring via radio, tv og andre metoder til direkte markedsføring, som ikke er klassificeret andre steder); g) Pengeinstitutter – manuelle kontantudbetalinger; h) Pengeinstitutter – automatiske kontantudbetalinger; i) Lånebetalinger, betalingsinstitutter; j) Ikke-finansielle virksomheder – udenlandsk valuta, postanvisninger (ikke bankoverførsler), andelsbeviser og rejsechecks; k) Forhandlere – værdipapirer, investeringsforeninger, aktier, handelsvarer og obligationer; l) Timeshares; m) Dating- og escorttjenester; n) Handels- og shoppingtjenester og -klubber; o) Kreditoplysningsbureauer, som tilbyder forbrugerrettede tjenester; p) Rekrutteringsbureauer og vikarbureauer; q) Spillevirksomhed (inkl. lotterisedler, jetoner til kasinospil, væddemål uden for banen). | |||
Supplerende vilkår |
Forhandlere anerkender og accepterer, at personlige oplysninger vil blive overført til Satispay til behandling af transaktioner. Sådanne personlige oplysninger vil blive behandlet af Satispay i overensstemmelse med denne virksomheds erklæring om behandling af persondata, der er tilgængelig på: https://static-www-satispay-com.s3.amazonaws.com/privacy/Payment-Scheme/Satispay-Payment-Scheme_Privacy-en.pdf. | |||
Swish | ||||
Betalingstype |
Bankoverførsel i realtid | |||
Risiko for tilbageførsel |
Nej | |||
Risiko for tilbageførsel/manglende penge |
Nej | |||
Betalingsgaranti |
Ja | |||
Mindstebeløb pr. transaktion |
0,01 SEK | |||
Mulighed for tilbagebetaling |
Ja | |||
Maksimumbeløb pr. transaktion |
999.999.999.999,99 SEK | |||
Specifikke forbudte varer og tjenester |
I tillæg til de forbudte varer og tjenester, der er beskrevet i brugeraftalen, er følgende forbudt i forbindelse med Swish-transaktioner: varer og tjenester relateret til narkotika, børnepornografi, våben og ulovligt hasardspil; varer og tjenester, der er forbundet med diskriminering på baggrund af etniske, religiøse eller racemæssige forhold; enhver form for vare eller tjeneste, der er forbundet med uetisk forretningspraksis; enhver form for vare eller tjenesteydelse, der kan have negativ indvirkning på Swish-brandet. | |||
Supplerende vilkår |
| |||
Trustly | ||||
Betalingstype |
Bankoverførsel i realtid | |||
Risiko for tilbageførsel |
Nej (når først pengene er indsat på forhandlerens konto) | |||
Risiko for tilbageførsel/manglende penge | Ja | |||
Betalingsgaranti |
Nej | |||
Mulighed for tilbagebetaling |
Ja | |||
Mindstebeløb pr. transaktion |
0,01 EUR pr. transaktion. (Underlagt betingelser pålagt af kundens bank) | |||
Maksimumbeløb pr. transaktion |
Underlagt betingelser pålagt af kundens bank | |||
Specifikke forbudte varer og tjenester |
I tillæg til de forbudte varer og tjenester, der er angivet i aftalen: Bitcoin | |||
Supplerende vilkår |
(1) Du skal sikre dig, at Trustlys logo(er) og varemærke(r) vises og præsenteres på en appellerende og passende måde, der er i overensstemmelse med de gældende krav til præsentation af tjenester, som er beskrevet på: https://trustly.com/en/developer/documents. (a) Du anerkender og accepterer: (a) at Trustly-tjenesten er afhængig af funktionaliteten af tredjepartssystemer, hovedsageligt banksystemer, og at Trustly ikke garanterer funktionaliteten af sin tjeneste i tilfælde af enhver form for fejl, driftsforstyrrelse eller justering, som opstår i eller foretages i relation til sådanne tredjepartssystemer; (b) at transaktionshastigheder kan blive påvirket negativt på tidspunkter, hvor antallet af transaktioner øges eller topper markant, eller hvor der udføres planlagt vedligeholdelse af Trustly-tjenesten; og (c) at PayPal og Trustly ikke er ansvarlige for eventuel skade, der måtte opstå som følge af enhver form for forringelse af funktionaliteten af tredjepartssystemer som beskrevet i underafsnit (a) heri, eller som opstår i perioder med betydelige stigninger i antallet af transaktioner eller planlagt vedligeholdelse som beskrevet i underafsnit (b) heri. | |||
WeChat Pay | ||||
Betalingstype |
Digital tegnebog WeChat Pay er en digital tegnebog, der kan bruges af alle kunder, som er registreret hos WeChat Pay. | |||
Risiko for tilbageførsel |
Nej | |||
Risiko for tilbageførsel/manglende penge | Nej | |||
Betalingsgaranti |
Nej | |||
Mulighed for tilbagebetaling |
Ja | |||
Mindstebeløb pr. transaktion |
0,10 RMB pr. transaktion | |||
Maksimumbeløb pr. transaktion |
10.000,00 USD/transaktion, 20.000,00 USD/dag/kunde, 50.000,00 USD/år/kunde | |||
Specifikke forbudte varer og tjenester |
Se de supplerende vilkår | |||
Supplerende vilkår |
a) Beklædning/tilbehør/tasker; b) Gaver/blomster/souvenirs; c) Udstyr til udendørsaktiviteter, sport og fitness samt sikkerheds- og beskyttelsesudstyr; d) Musikinstrumenter; e) Ure/briller/kosmetiske linser; f) Smykker/tilbehør; g) Boligindretningartikler, byggematerialer, udsmykningsartikler samt stofvarer; h) Mad; i)) Sundhedsprodukter/kosttilskud; j) Husholdningsapparater; k) Produkter til personlig pleje og prævention; l) Skønhedsprodukter og makeup/hudpleje/personlig pleje; m) Kunsthåndværk/keramik/boligindretning; n) Biler/motorcykler/cykler/tilbehør/ombyggede køretøjer; o) Digitale produkter; p) Kontorudstyr; q) Graviditets- og babyprodukter/legetøj til børn; r) Graviditets- og børneprodukter solgt fra butikker (online); s) Bøger/audio-relaterede produkter/papirvarer eller t) Foder til kæledyr;
|
Følgende vilkår og betingelser (”aftale”) er gældende for forhandleres brug af Klarna-tjenester og indarbejdet i PayPals vilkår for brug via henvisning.
Klarna er et produkt, der stilles til rådighed for PayPal-forhandlere, som er bundet af PayPals brugeraftale (”forhandlere”), og som ønsker at tilbyde deres kunder (”kunde”) muligheden for at betale for varer og tjenester online via Klarna (”tjenesten” eller ”tjenesterne”). Til dette formål tilbyder PayPal et produkt i samarbejde med Klarna ("Klarna") på PayPal-platformen.
Forudsat at en kunde benytter tjenesterne i forbindelse med et køb i en forhandlers butik, vil PayPal på forhandlerens vegne indsende en transaktionsanmodning til Klarna til godkendelse. Klarna vil herefter foretage en vurdering af både transaktionen og kunden – f.eks. for at vurdere kundens kreditværdighed. Hvis transaktionen overholder de krav, som stilles af Klarna, indvilliger Klarna i at lade kunden betale for dennes køb via tjenesterne.
Herefter foretages der autorisation af det relevante beløb. Klarna vil administrere opkrævningen af alle beløb i forbindelse med ethvert relevant krav.
Klarna vil være ansvarlig for, efter eget skøn, at træffe alle afgørelser vedrørende kunders transaktionsgodkendelser samt garantistillelse i forbindelse med kunders brug af tjenesterne, herunder afgørelser om gældende kreditgrænser for kunder og de tjenester, som stilles til rådighed for kunder. Klarna forbeholder sig den ubetingede ret til ikke at levere tjenesterne til en bestemt forhandler.
I tilfælde, hvor en kunde foretager et køb af varer eller tjenester fra en forhandler, og bruger tjenesterne til at betale for dette køb, har Klarna eneret til at modtage betalingen for et sådant køb fra kunden. Retten til at opkræve betaling for et køb, som en kunde har foretaget betaling for med Klarna, benævnes i det følgende som et ”krav”. Et sådan krav udspringer af forhandlerens eksklusive ret til at modtage betaling fra kunder, og det kan som følge deraf omfatte yderligere kreditrelaterede poster, som tilføjes af Klarna i relation til den pågældende kunde. PayPal vil foretage en kreditering af et beløb tilsvarende den købspris, som er relateret til et krav, til forhandlerens PayPal-konto som beskrevet nærmere nedenfor – uagtet en eventuel betaling, som kunden måtte have foretaget.
Du kan læse Klarnas politik om forhandlere af forbudte eller begrænsede varer og tjenester, som opdateres fra tid til anden, på https://cdn.klarna.com/1.0/shared/content/policy/ethic/en_gb/merchant.pdf, hvis du ønsker information om specifikke forbudte eller begrænsede varer og tjenester.
Klarnas retningslinjer for forhandlerintegration, som opdateres fra tid til anden, kan tilgås her: https://developer.paypal.com/limited-release/apm/klarna.
Forhandleren skal overholde følgende bestemmelser med hensyn til tjenesterne:
Klarna vil beholde alle former for ejerskabsrettigheder eller immaterielle rettigheder, der måtte være relateret til ethvert produkt eller enhver løsning, som leveres til eller gøres tilgængelig for forhandleren i henhold til aftalen. Forhandleren forpligter sig specifikt til aldrig at bruge nogen former for symboler, knapper eller varemærker, for hvilke der foreligger en risiko for forveksling med et af Klarnas varemærker.